Folketingsmedlem valgt på Fyn

Victoria Velásquez

Jeg hedder Victoria Ninosca Risbjerg Velásquez og er 27 år gammel.

Til dagligt arbejder i HK Privat, hvor jeg organiserer kolleger ude på arbejdspladserne og underviser tillidsvalgte bl.a. med afsæt i min kandidat i arbejdslivsstudier og socialvidenskab.

Mine mærkesager:

Fuld fart på den grønne omstilling. Det skal være attraktivt for pendlerne at springe motorvejskøerne over og vælge den klimavenlige offentlige transport. Lad os samle Fyn og øerne med investeringer i kollektiv transport.

Lad os passe på hinanden. Vi skal sikre flere kolleger, mere tillid og fair løn til velfærdens helte. 27.000 ekstra ansatte skal kickstarte velfærden. Fattigdomsskabende reformer skal rulles tilbage. Regningen skal sendes til de rigeste, der har fået sænket skatten med over 80.000 kr. om året siden 2002.

Kvaliteten i vores uddannelser skal løftes. Det virker tosset, at elever, som brænder for at komme i gang med deres fag, bliver forhindret, fordi de mangler en praktikplads. Samtidigt skærer regeringen ned, så lærere fyres. Vi skal en anden vej med praktikpladsgaranti og 2000 flere lærere.

 

Følg mig på Facebook eller Instagram